Omfattende servicepakke
Hos Avlscenter Rønshauge får du ikke blot et produkt, men en total serviceydelse. Vi følger den meget høje kvalitet af vores avls- og opformeringsdyr op med en seriøs og professionel service, som vores kunder normalt sætter meget stor pris på.
Vi foretager en seriøs modtagelse af alle kunder på Avlscenter Rønshauge. Inden kundens besøg på bedriften har vi forberedt et udvalg af dyr, som kunden kan besigtige, og som passer til kundens ønsker og behov. Disse vil være nøje koordineret med kundens valgte omsætningsfirma.
- Vi har ligeledes forberedt et skriftligt materiale om dyrene på det sprog, der måtte være relevant. Vi oplyser eksempelvis gerne, hvordan dyrene er fodret, og hvordan de eventuelt er medicineret. og hvordan man bedst udnytter racernes forskellige afstamninger til eventuel kerneavl.
- Alle interne karantæneforhold drøftes intenst og planlægges nøje med omsætteren, således at hele papirgangen forløber så gnidningsløst som muligt.
- Servicen omfatter også stringent blodprøveudtagning og vaccination af dyrene – også efter specifikke ønsker.
- I tilfælde af salg kan vi sørge for veterinærkontrol med mere, der også kan leveres på flere sprog.
- Efter handlen følger vi op hos kunden via kundens omsætter. Skulle vore avlsdyr ikke leve op til kundens forventning, hører vi gerne dette hurtigst muligt, hvorefter vi undersøger sagen seriøst.
Vi sætter en stor ære i at levere den aftalte vare, til den aftalte tid og kvalitet og den aftalte pris. Kundens eksterne dyrlæge og rådgivere er altid velkomne til at besigtige vore avlsdyr, blot karantænetiden på 48 timer er opfyldt.