Historien bag Avlscenter Rønshauge A/S

Avlscenter Rønshauge A/S er en familiedrevet virksomhed, der igennem årtier har arbejdet inden for svineavl og opformering med salg af avlsdyr til mere end 40 lande.

kontakt os for mere information

FLERE ÅRTIERS ERFARING

Det stærke avlsarbejde på Rønshauge bygger på flere årtiers erfaring og startede i 1983, hvor ejendommen Rønshauge blev købt i fri handel. Virksomheden har igennem årene udviklet sig fra en besætning på 30 SPF-søer til i dag, hvor vi har en avlsdyr-produktion bestående af 2.500 renracede søer fordelt på Dansk Duroc, Dansk Yorkshire og Dansk Landrace. Vi har udover avlsarbejdet i Danmark udvidet med en avlsdyrsproduktion i Spanien med 850 renracede søer. Her har vi produktion af F1/krydsningspolte primært til det spanske marked.

Kring Agro

I søstervirksomheden Kring Agro driver vi et moderne markdriftsselskab, hvis primære forretningsområde er planteproduktion indenfor salgsafgrøderne hvede, byg, maltbyg og raps.

Det vegetabilske areal består af 2000 ha. inklusive forpagtning og pasningsaftaler. Kring Agro står ligeledes for en række service -og logistikopgaver for Avlscenter Rønshauge i forbindelse med salg og flytning af avlsdyr.

Kring Agro ledes af markdriftschef Frank Lorentsen.

HVEM ER VI

Hos Avlscenter Rønshauge går vi ikke på kompromis med kvaliteten af de avlsdyr, vi leverer. Vi bestræber os konstant på at forbedre os igennem vores genetiske avlsarbejde og tætte kundekontakt. Vores avlsdyr består derfor af enestående genetiske egenskaber, højeste sundhedsstatus og høj produktionsværdi.

Vision om højeste genetiske afkast

Vi arbejder ud fra en vision om at levere det højeste genetiske afkast igennem vores avlsdyr til vores kunders svineproduktion.

Vi ønsker i tæt dialog med kunderne at gøre svineproduktion til en bedre forretning for vores kunder over hele verden. Mulighederne ligger i generne, og når det kommer til svineavl, er dansk genetik en succeshistorie. Som stolt partner i Danish Genetics’ innovative avlsprogram kombineret med nogle af verdens førende genetikere fra Roslin Technologies som genetisk samarbejdspartner, tager vi afsæt i vores genetiske fundament og fører den ind i en ny tid med den nyeste forskning og viden.

Sammen skaber vi det bedste

Vores kunder ser vi som tætte samarbejdspartnere, hvor den direkte og personlige kontakt er i højsædet, og tætte personlige relationer vægtes højt.

Vi sætter en ære i at lytte til og tale med alle kunder, og vi lægger vægt på den enkelte kundes behov.
Det gør vi, fordi vi ved, at vi sammen med kunderne skaber de stærkeste resultater. Og fordi vi ønsker at blive ved med at være en professionel og værdiskabende samarbejdspartner for alle vores kunder.